Verdensmål i Værdikæden_Logo

Madkultur 2021 beretter om øget take away

af | 6. dec 2021

Onsdag den 1.december 2021 udkom Madkulturen med deres årlige publikation om danskernes spisevaner, for ottende gang. Årets undersøgelse havde fokus på måltidet. Undersøgelsens tal lå generelt tæt op ad tidligere undersøgelser med fokus på danskernes måltider, men der er dog nogle tendenser, der er værd at bemærke. Danskerne holder fast i aftensmåltidet som dagens primære måltid, men andelen af aftensmåltider bestående af færdigretter og take-away er stigende.

Ifølge Madkultur 21 fortæller otte procent, at gårsdagens aftensmåltid var en færdigret, mens ni procent siger, det var take-away.

Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, fortæller i den forbindelse at:

Madlavning fra bunden er faldet med 11 procentpoint siden 2015, og det er skræmmende. Når vi spiser mindre hjemmelavet mad, så forholder vi også os mindre til sundhed og klimaet”

Undersøgelse bekræfter dermed behovet for en gentænkning af vores fødevaresytem og madkultur. Dette gælder både hvad angår vores kendskab til råvarer og deres oprindelse, samt vores forståelse for sammensætningen af et sundt og klimabevidst måltid. Derudover betyder en stigning i take-away forbrug ligeledes en stigning i emballageforbrug.

Emnerne, som Madkultur 21 berører, er hele fundamentet for projekt Verdensmål i Værdikæden, da danskernes madkultur (efterspørgslen) selvsagt påvirker restaurationsbranchens udbud.

Se projektets resultater her og brug emballageguide til genanvendelig take away emballage her.